Ventilation af vådrum – sådan undgår du fugt og skimmelsvamp i badeværelse, køkken og bryggers
Vådrum som badeværelse og bryggers har brug for effektiv ventilation for at undgå fugt og skimmelsvamp. Læs hvordan du får den bedste løsning med Halbergs.
Vådrum – husets mest udsatte områder
Vådrum er de rum i hjemmet, hvor fugtbelastningen er størst. Når vi tager varme bade, tørrer tøj eller laver mad, fyldes luften med vanddamp. Hvis ikke dampen bliver fjernet hurtigt og effektivt, sætter den sig som kondens på kolde overflader – og her trives skimmelsvamp og bakterier, og kan føre til fugtskader.
Især badeværelser uden vindue, tætte energirenoverede huse og små bryggersrum har stor risiko for fugtproblemer. Mange tror, at det er nok at åbne et vindue eller have en simpel ventil, men virkeligheden er, at mekanisk ventilation er den eneste varige løsning.
Hvad sker der, hvis man ikke ventilerer vådrum ordentligt?
Fugt og dårlig ventilation kan føre til en række alvorlige problemer:
- Skimmelsvamp i fuger, på overflader og på møbler
- Trænedbrydning og råd i konstruktionen
- Ubehagelig lugt, som sætter sig i hele boligen
- Øget risiko for allergier og luftvejsgener
- Slid og forkortet levetid på badeværelsesinventar
Sådan fungerer vådrumsventilation
Et godt ventilationssystem i vådrum sørger for, at den fugtige luft bliver suget hurtigt og støjsvagt ud, og at ny, tør luft tilføres. Derudover, genanvender ventilatoren varmen fra rummet, så du undgår et stort varmetab.
Hvorfor vælge professionel installation?
Det kan virke fristende at montere en ventilator selv, men mange gør det forkert – og får ikke den ønskede effekt.
Hos Halbergs tilbyder vi:
- Gratis rådgivning om den rigtige løsning – og placering
- Professionel montering
- Mulighed for komi løsninger med varmegenvinding
- Tilbagevendende service og vedligehold af dit ventilationssystem for at bevare optimal drift
Håndværkerfradrag og tilskud
Ventilation i vådrum kan ofte dækkes delvist af håndværkerfradraget og/eller energitilskud – især ved renovering eller forbedring af indeklima og energiforbrug. Vi hjælper dig gerne med dokumentation og vejledning.
Klar til tørre og sunde vådrum?
Vådrum er ikke steder, hvor du bør gå på kompromis. Fugt og dårlig luft kan udvikle sig hurtigt – men med den rigtige løsning er problemet løst én gang for alle.
Ring til os på 86518005
Skriv til os på kontakt@halbergs.dk
Book gratis fugttjek af dit badeværelse eller bryggers her: https://www.halbergs.dk/booking/